Antal personer: 4
Tilberedningstid: ca. 15 min. + 45 min i ovn



Sprøde ovnbagte rodfrugtechips med krydderurtedressing


Ingredienser:
• 250 g pastinak
• 250 g gulerødder
• 250 g persillerod

• 2 dl Yoghurt naturel
• 1 dl creme fraiche
• ½ spsk. dijonsennep
• 1 spsk. hakket kørvel
• 2 spsk. hakket persille
• ½ spsk. hvidvin
Lidt citronsaft
Salt og peber


Fremgangsmåde:
Rodfrugterne skrælles og soigneres. Med en tyndskræller skrælles rodfrugterne i tynde skiver på langs og lægges tilfældigt på bagepapir. Tørres i ovnen ved 100 grader i ca. 45 min. eller til de er sprøde, vendes lidt rundt i tørringsprocessen. Når rodfrugterne er færdige, krydres de med salt.

Yoghurt røres med cremefraiche, dijonsennep, hvidvin og smages til med citronsaft, salt og peber. Finthakkede krydderurter vendes deri.

Tilbage