Antal personer: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 1 time, heraf ca. 35-45 min. i ovnen



Nem tærte med Domyati

Ingredienser:
Bund:
• 150 g koldt smør     
• 100 g grahamsmel     
• 100 g hvedemel       
• 1 tsk. salt          
• 3 spsk. vand         

Fyld:
• 250 g grønne asparges
• 4 forårsløg
• 100 g kryddertomater
• 200 g Taverna Domyati
• 5 æg
• 3 dl fløde 13%
• 1 tsk. salt
• friskkværnet peber
• 80 g røget, lufttørret skinke i strimler
• evt. 50 g pinjekerner
 
Hak smørret og smuldr det ud i mel tilsat salt. Saml dejen med vand og lad den hvile indpakket i film i
køleskabet i mindst 1 time (gerne længere). Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg den i en smurt
tærteform (26-28 cm). Den skal ikke forbages. Knæk bunden af aspargesene, rens forårsløgene
og skær begge dele i mindre stykker. Skær tomater i tykke skiver og fjern de fleste af kernerne (ellers
risikerer fyldet at blive vandet). Skær Domyati osten i tern og fordel dem sammen
med alle grønsagerne i formen. Pisk æg, fløde, salt og peber sammen og hæld massen over fyldet. Top med
skinkestrimler og evt. pinjekerner. Bag tærten i en 200° forvarmet ovn i ca. 35 minutter.
Tærten skal være gylden og fast, så hvis den føles blød og småflydende i midten, når tiden er gået, skal
den have ca. 10 minutter mere. Læg evt. lidt alufolie over, så den ikke bliver for mørk.
 Print
 
 
 
  
NORDEX FOOD A/S - Nordre Ringgade 2 - DK-9330 Dronninglund - Denmark - Phone: +45 96 47 15 00
design by 1spire.dk
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.