Antal personer: 10
Tilberedningstid: ca. 30 min. + 4 timer på køl



Ostekage med Domyati, appelsin og likør

Ingredienser:

Ostekage:
• 150 g Domyati
• 1½ dl piskefløde
• 1½ dl let pisket flødeskum
• 2 dl appelsinsaft
• 2 spsk. akaciehonning
• ¾ dl grand marnier
• 1 spsk. citronsaft
• 4½ blad husblas udblødt i vand

Bund:
• 75 g smør
• 50 g flormelis
• 125 g fint blendede Hasselnødder
• 50 g hakkede hasselnødder
• 1 stk. æggeblomme
• ¼ tsk. vaniljesukker
• ½ spsk. citronsaft
• Revet skal fra ½ citron
• 1 spsk. mælk
• Lidt salt

Fremgangsmåde

Bund:
Smørret piskes med flormelis og lidt salt. Tilsættes fint blendede hasselnødder, vaniljesukker, hakkede hasselnødder, citronsaft og skal. Røres smidig og glat med æggeblommer og mælk. Dejen lægges på bagepapir i en smurt ring fra en springform på ca. 22 cm i diameter.
Bunden bages ved 180 grader i ca. 10 minutter.

Ostekage:
Domyati røres lind, fløden piskes i lidt ad gangen så den ikke klumper. Efterfølgende tilsættes appelsin- og citronsaft, honning og grand marnier. Let pisket fløde vendes i cremen. Husblas smeltes og vendes rundt i ostemassen.
Den afkølet nøddebund stilles på en tallerken med ringen på. Når ostemassen begynder at stivne hældes den i formen. Ostekagen skal hærde i mindst 4 timer.

Når ostekagen er færdig løsnes den med en kniv rundt i kanten og ringen fjernes.

Anretning:
Kan evt. pyntes med fine strimler af appelsinskræl (kogt ½ minut med lidt sukker) og frisk mynte/citronmelisse.

Tilbage

 Print
 
 
 
  
NORDEX FOOD A/S - Nordre Ringgade 2 - DK-9330 Dronninglund - Denmark - Phone: +45 96 47 15 00
design by 1spire.dk
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.