Antal personer: 4
Tilberedningstid: ca.30 min. + 1 time hviletid til dejen.



Pancetta m. Gedeost, grissini og pesto

Ingredienser:
• 100 g Taverna Gedeost
• 100 g pancetta (lufttørret bacon)
• 8 store grønne oliven

Pesto:
• 20 g basilikum
• 5 g pinjekerner
• 1½ dl olivenolie
• 10 g parmesan
• hvidløg, salt og peber

Grissini (16 stk.):
• 1 dl lunken vand
• 5 g gær
• 75 + 25 g Taverna Gedeost
• 200 g hvedemel
• 5 g salt
• 40 g olivenolie
• 1 æg
• sesamfrø

Grissini:
Gæren røres ud i vandet og tilsættes revet Gedeost, hvedemel og salt. Olivenolie tilsættes til sidst, og dejen æltes godt igennem. Dejen formes som et fladt kvadrat på et fad og stilles tildækket i køleskab i 1 time.

Dejen rulles ud til en tykkelse på 3 mm. og skæres i strimler på 2 cm. Dejstrimlerne rulles og skæres i ønsket længde.  Dejen pensles med æg og rulles i sesam og revet gedeost. Grissini bages i ovn ved 180 grader i ca. 10-15 minutter.

Pesto:

Basilikum blendes med pinjekerner, hvidløg og parmesan.
Olivenolie tilsættes og smages til med salt og peber.

Pancetta anrettes med gedeost, pesto, grønne oliven og grissini.
Tallerkenen pyntes med frisk basilikum.

Tilbage

 Print
 
 
 
  
NORDEX FOOD A/S - Nordre Ringgade 2 - DK-9330 Dronninglund - Denmark - Phone: +45 96 47 15 00
design by 1spire.dk
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.