Antal personer: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 40 min.



Peberfrugt Carpaccio

Ingredienser:
• 120 g Taverna Salatost i tern
• 4-6 stk røde peberfrugt 
• 200 g rucolasalat 
• 16 stk store, grønne mammutoliven
• groft salt

Marinade:
• 3/4 dl olivenolie
• 1/4 dl rødvin balsamico
• 1 dl rødvin
• 1 tsk honning

Fremgangsmåde:
Peberfrugterne deles i kvarte, og kernerne fjernes. Lægges på bagepapir med skindsiden opad. Grilles i ovnen ved 280°, til de er mørke på overfladen. Lægges derefter i en lufttæt pose i ca. ti minutter. Skindet trækkes af, vendes i marinaden, og skiverne placeres på bagepapir. Salatost i tern kommes på, og frugtkødet gratineres i ovnen i ca. fem minutter ved 200°.

Marinade:
Marinaden piskes sammen i en gryde og koges ind til halv mængde. Rucolasalat arrangeres på en tallerken med gratineret peberfrugt carpaccio og grønne oliven.

Tilbage
 Print
 
 
 
  
NORDEX FOOD A/S - Nordre Ringgade 2 - DK-9330 Dronninglund - Denmark - Phone: +45 96 47 15 00
design by 1spire.dk
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.